• TIK Gymnastik

    • Home
    • News
    • Single News

Nyheder

Ejler Olsens Mindepokal

Det er mindepokalens formål at anerkende en person i TIK-Gymnastik for at ha­ve gjort en særlig prisværdig ind­sats.

Årets pokalmodtager, Brit Halstrøm, har været med i TIK-Gymnastik i mange, mange år.

Hun startede som gymnast selv og blev senere vokseninstruktør.

Hun er kendt for sit store smil og sine kvikke bemærkninger.

Brit startede i springgymnastikken, men som instruktør oprettede hun et hold med træning på store bolde. Det var meget populært den gang, men så skiftede interessen. Brit var ikke sen til at finde på noget andet, og kører nu cirkeltræning, hvor både mænd og kvinder i den grad får sved på panden – og trænet lattermusklerne. Holdet er fuldt booket – og de fleste kommer hver gang.

For på hendes hold er plads til både alvor og sjov, og hun er god for en kæk bemærkning til dem, som snakker på de bagerste rækker.

Brit har også været med til at planlægge events og er god til at hive sine gymnaster med til opvisningen. Og så er hun altid klar med en hjælpende hånd ved andre arrangementer som fx Funday.

Stort til lykke med pokalen til Britt