Vær med, når vi ønsker hinanden godt nytår til to sjove og svedige træninger. Vores dygtige instruktører har sammensat programmerne, og alle er velkomne – også jer, der (endnu) ikke er medlemmer hos TIK Gymnastik.
Det er gratis at være med, og det kræver ikke tilmelding. Det er bare at møde op og være med.
Nytårstræning for børn og voksne 29.12 kl. 10.00 – 11.00
Parkskolen i Taastrup, Sal A og Sal B
Nap ungerne med til en time med fuld fart for store og små. Vi bygger baner og laver træning, hvor alle kan være med og får sved på panden – også de voksne. Alle aldre er velkomne, børn skal have en voksen med. Det er gratis og kræver ingen tilmelding.
Instruktører Tine Bohn Larsen, Mari Louise Wiederquist
Hjælpeinstruktører Leah Haramia og Julie Graugaard Jensen
Nytårstræning for voksne 30.12 kl. 17.30 – 19.45
Taastrup Idrætscenter, Hal C, E-sal og G-sal
Bliv klar til et nyt år, når seks af vores dygtige instruktører byder på to timers træning. Her får du fælles opvarmning og fælles afspænding og derimellem kan du vælge mellem to spor med fokus på kroppen. Vi slutter med et glas med bobler og ønsker hinanden godt nytår. Alle voksne mænd og kvinder er velkomne. Medbring drikkedunk, indendørssko og yogamåtte. Det er gratis at deltage og kræver ingen tilmelding.
Der er plads til 60 personer efter først til mølle-princippet.
Program
Hal C
17.30 Velkommen med Marlene Fleischer
17.35 Fælles opvarmning med Jette Stausgaard
Vælg mellem to spor
E-sal
Kl. 18.00 Puls og power med Brit Hallstrøm
Kl. 18.30 Core, skuldre og arme med Pernille Riber
G-sal
Kl. 18.00 Ryg og mave med Kirsten Follmann
Kl. 18.30 Full body og balance med Mia Ammentorp-Schmidt
Hal C
Kl. 19.00 Fælles yoga og afspænding med Jane Monberg
Kl. 19.25 Tak for nu og godt nytår med bobler